Babytummel

Far,- og Babytummel

Holdet ”far,- og babytummel” består af en kombination af fysisk træning for far og babytummel. Det vil altså sige at både baby og far har fået sig rørt i løbet af timen.

Holdet er med løbende optag så man kan komme de antal gange som det passer i løbet af sin barsel. Man vil undervejs få viden omkring barnets motoriske udvikling, stimulering af barnets sanser samt inspiration til hyggelige og stimulerende lege som i kan tage med hjem efterfølgende. Du vil opleve en fantastisk måde at være sammen med jeres barn på.

Babytummel består af øvelser og lege, der stimulerer og udvikler det enkelte barn. Små børn elsker at bruge og mærke kroppen, og får derigennem sansemotorisk stimulering, som skaber grundlag for god kontakt til kroppen og er med til at underbygge den motoriske læring.

Som far har man oftest den sidste del af barslen, derfor kan det være at man ikke har været en aktiv del af forældre/mødregruppen, fordi man har været forhindret af arbejde. Man har måske heller ikke andre i sin nære omgangskreds der også går på barsel på samme tid. Derfor oplever man måske ikke på samme måde som kvinden et fællesskab med andre under barsel.

På Far,- og babytummel holdet vil vi forsøge at give en følelse af fællesskab. Den fysiske aktivitet og babytummel giver et fælles rum og fælles aktiviteter. Der vil være plads til erfaringsdeling og fælles madpakker og snacks efter træning. Det kan også være en mulighed at lave ølsmagning (i passende mængder) eller arrangere en fælles tur på legepladsen.

Holdet er opbygget i moduler så der indimellem er hovedfokus på far, og ikke baby. Der vil være intensiv fysisk træning for faderen, hvor hele kroppen bruges – alle kan være med uanset form. Vi kan bruge baby som belastning, eller lade baby ligge og hygge. Dette vil afhænge af den enkeltes tryghed, lyst og behov. Det vigtigste er at alle får en god oplevelse.

Alt dette foregår i hyggelige rammer hvor der er tid og plads til at tage individuelle hensyn til såvel fædre som baby, og ikke mindst skabe hyggelige øjeblikke barn og fædre imellem

Træningen foregår hver fredag fra kl. 9-10:15. Første gang er fredag den 14. April.

Pris pr. Gang 115kr

Tilmelding senest 2 dage inden pågældende hold.  

For tilmelding eller spørgsmål så send en mail på sofie@fysio7500.dk eller ring på 97 42 79 99.