Fleksibel træning tilpasset dine behov
I vores åbne træningscenter har du mulighed for at træne individuelt, når det passer dig. Træningen kan indgå som en del af genoptræning, som supplement til et behandlingsforløb eller som selvstændig træning, hvis du ønsker at vedligeholde kroppen, forebygge kendte problematikker som ryg- eller skuldersmerter eller blot holde dig i god fysisk form.
Træningscentret er opdelt i tre områder, der tilsammen skaber optimale rammer for alsidig træning. Her finder du en holdtræningssal, et område med medicinsk træningsudstyr samt et afsnit med maskiner til både tung styrketræning og kredsløbstræning.
Både nuværende og tidligere patienter har adgang til træningscentret og mulighed for at få udarbejdet et individuelt tilpasset træningsprogram. Derudover tilbyder vi vejledning, så du udfører øvelserne korrekt og får størst muligt udbytte af din træning.