Målrettet træning til et aktivt liv med Parkinson
Hos FysioDanmark Holstebro tilbyder vi holdtræning til dig, der er diagnosticeret med Parkinson. Parkinson er en fremadskridende sygdom, hvor regelmæssig træning spiller en afgørende rolle for at bevare funktionsevne og livskvalitet.
Træning med fokus på funktion i hverdagen
Træningen på Parkinsonholdet består af øvelser, der arbejder med styrke, bevægelighed, vejrtrækning, koordination, balance og kondition. Der lægges vægt på funktionelle øvelser, som kan overføres direkte til daglige aktiviteter i hjemmet. Træningen varierer fra gang til gang og suppleres med brug af forskellige redskaber, der både udfordrer kroppen og stimulerer hjernen.
Motivation og fællesskab
Træningen tilrettelægges, så den er både udfordrende og motiverende, og vi har fokus på at skabe et positivt og engagerende træningsmiljø. På holdet deltager 8–10 personer med samme diagnose, hvilket giver mulighed for erfaringsudveksling, fællesskab og gensidig motivation. At træne sammen med andre i samme situation kan være en stor støtte i hverdagen.
Praktisk information
Træningen foregår i vores holdsal tirsdag kl. 9.00–10.00 og kl. 15.00–15.45, onsdag kl. 12.30–13.20 samt fredag kl. 11.30–12.30. Parkinsonpatienter er berettigede til vederlagsfri fysioterapi, når der foreligger en henvisning fra egen læge.
Ønsker du at høre mere om holdene eller tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte klinikken. Du kan også finde yderligere information i holdoversigten på hjemmesiden.