Brooks løbesko
Hos FysioDanmark Holstebro forhandler vi løbesko fra Brooks. Vi har ikke alle modeller på lager, men kan skaffe langt de fleste hjem efter behov.
Brooks er et amerikansk løbemærke kendt for høj kvalitet, komfort og funktionalitet. Mærket er blandt verdens største producenter af løbeprodukter og scorer ofte topplaceringer i tests – særligt inden for løbesko. Her er fokus på pasform, støddæmpning og løbeøkonomi frem for mode, hvilket gør Brooks til et populært valg blandt både motionister og seriøse løbere.
Har du behov for ekstra stabilitet, er Brooks især kendt for at levere nogle af markedets bedste løsninger. Komfort og pasform er i højsædet, og skoene har igen og igen vist deres værdi i forbindelse med løbestilsanalyser på klinikken.
Brooks tilbyder løbesko til både mænd og kvinder og dækker neutral løbestil, pronation samt modeller med fokus på forfodsløb. Uanset din løbestil eller dit niveau er der derfor stor sandsynlighed for, at Brooks har en sko, der passer til dig.
Du er velkommen til at kontakte klinikken eller kigge forbi og se de aktuelle modeller. Vi står altid klar med faglig rådgivning og vejledning, så du får den rette sko til dine behov.