Balancehold

Ønsker du at bedre din balance, er du bange for at falde eller usikker når du går?

Holdet henvender sig til dig, der ønsker at bedre din balance. Uanset om dine balanceproblemer er opstået pga. sygdom eller er aldersbetingede, kan du med fordel træne din balance.

Vores balance består af tre hovedsystemer, der giver os “føle-informationer” om vores krop og omgivelser. Det er øjne, øregange og feedback fra ankler, knæ, rygrad og nakke.

For at vi kan holde balancen, får hjernen konstant informationer fra disse tre systemer. Ved svækkelse af disse, påvirkes balancen og der vil bl.a. være tendens til at falde.

Balancen er vigtig og nødvendig i de fleste dagligdags aktiviteter og med træning kan du være med til at;

  • Bedre daglige funktioner og aktiviteter
  • Forhale sygdomsforløb
  • Nedsætte risiko for fald
  • Bedre din mulighed for bevægelse

Vi tilbyder 10 ugers balancetræning. Træningen foregår på klinikken hver tirsdag kl. 11.30-12.20 i vores lukkede træningssal.

Holdet består af opvarmning, fælles og individuelle øvelser der tilpasses dit niveau. Under træningen laves bl.a. balancebaner, små balancestationer med masser af mulighed for variation. Du vil blive støttet, det du har behov for undervejs.

Der vil undervejs i forløbet laves balancetest, for at sikre kvaliteten i din træning. Det betaler sig at træne balancen.

Flotte resultater fra de to første balance hold

Opgørelse af resultater fra de to første balance hold er nu klar. Der blev trænet 45 minutter x 1/uge i 10 uger.

Hold 1: 5 deltagere har i gennemsnit forbedret balanceevnen med 16%

Hold 2: 5 deltagere har i gennemsnit forbedret balancen med 18,2%

Alle deltagere er igen tilbage ved deres normale træning, men nu på et højere niveau. I mellemtiden afventer vi spændte resultater fra hold 3.

Kontakt klinikken for yderligere information.