Kiropraktik

Kiropraktik er en evidensbaseret behandlingsform, der har fokus på diagnosticering, forebyggelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet – især i ryg, nakke og led. Behandlingen kan bidrage til at forbedre funktionen, reducere smerter og øge livskvaliteten for mennesker med både akutte og langvarige problemer.

Hos FysioDanmark Holstebro ser vi stor værdi i at kunne tilbyde en tværfaglig tilgang til behandling. Med tilføjelsen af kiropraktik til vores behandlingspalet får vi mulighed for at sammensætte endnu mere helhedsorienterede og individuelle forløb, hvor forskellige fagligheder arbejder tæt sammen. Det giver dig som patient bedre og mere målrettede resultater – uanset om du kommer med en ny skade, længerevarende smerter eller har behov for forebyggelse og rådgivning.

Vi er derfor glade for at kunne præsentere Kasper som en fast del af vores team. Kasper har arbejdet som kiropraktor siden 2016 og har opbygget solid erfaring inden for behandling af hele kroppen. Han har særligt stor interesse for skulder- og hofteproblematikker og anvender altid en grundig tilgang til både undersøgelse og behandling.

Kasper er bosat i Silkeborg, men er tilknyttet både FysioDanmark Silkeborg og FysioDanmark Holstebro, hvor han nu tilbyder kiropraktisk behandling som en del af vores samlede sundhedsløsninger. Hans tilgang bygger på faglighed, nærvær og et ønske om at hjælpe hver enkelt patient videre med de rette redskaber og behandlinger.

Kontakt klinikken for tidsbestilling eller book tid online.