Aktiv kvalitetstid for dig og din baby
Babytummel er et hold for dig og din baby fra minimum 2 måneder, hvor bevægelse, leg og nærvær er i fokus. Gennem øvelser og lege stimuleres barnets sanser og motoriske udvikling, samtidig med at du som forælder får mulighed for at være aktiv sammen med dit barn.
Træningen understøtter barnets kropsfornemmelse, sanseintegration og motoriske læring og giver samtidig inspiration til øvelser, som kan bruges derhjemme. Babytummel er derfor med til at skabe et solidt fundament for barnets videre udvikling.
Holdet er også træning for forældrene. Barselslivet kan være stillesiddende, og Babytummel giver mulighed for at kombinere bevægelse og kvalitetstid med dit barn i hyggelige rammer, hvor der er plads til individuelle hensyn.
Babytummel foregår hver torsdag kl. 10.30–11.30 og varetages af vores fysioterapeut Sofie. Du kan tilmelde dig løbende og vælge mellem klippekort eller betaling pr. gang. For tilmelding og yderligere information kontakt klinikken.