Styrketræning og løbeteknik for løbere

047

FysioDanmark Holstebro tilbyder styrke- og løbeteknik træning til løbere. Træningen vil være målrettet og tilpasset den enkelte. Tilbuddet henvender sig til dig, som vil optimere løbetræningen, har været skadet eller oplever problemer i forbindelse med løb.

Foruden styrke, stabilitet og koordinationstræning sætter vi fokus på løbetekniske øvelser med henblik på mere økonomisk og skadeforebyggende løbestil. Formålet med træningen er at fremme præstationsevnen ved løb, samt være skadeforebyggende ved at justere dine svage punkter.

Vi kombinerer løbetræningen med funktionel styrketræning. Det vil sige styrketræning, som specifikt er designet til din baggrund og målsætning og ikke mindst den tid, du har til rådighed.

Kombinerer du din løbetræning med funktionel styrketræning, får du bedre udholdenhed og større styrke. Det betyder, at du kan træne hårdere uden at øge muskelmassen eller din samlede kropsvægt.

Som bonus vil mange løbere, der styrketræner, være mindre udsatte for skader, som kan være en bremseklods i et målrettet træningsforløb.

Kontakt klinikken, og få en snak med en fysioterapeut, som kan tilrettelægge et program sammen med dig.

Løbestilsanalyse

Skotest/funktionsanalyse