Optimer din løbeteknik og forebyg skader
Uanset om du gerne vil i gang med løbetræning, er vendt tilbage efter en skade eller oplever begyndende overbelastningsproblemer, kan en løbestilsanalyse hos FysioDanmark Holstebro være en værdifuld investering i din løbeglæde og dit helbred.
Formålet med løbestilsanalysen er at identificere årsagen til dine udfordringer gennem en grundig kortlægning af dit belastningsmønster. Vi undersøger eventuelle aktuelle skader, vurderer din fodstilling og analyserer dit bevæge- og løbemønster ved hjælp af videooptagelser. På den måde får vi et præcist indblik i, hvordan din krop arbejder under løb.
På baggrund af analysen får du individuel rådgivning om valg af løbesko og eventuelle indlægssåler, så dit udstyr understøtter din løbestil bedst muligt. Derudover bliver du instrueret i relevante øvelser, som kan forbedre din teknik, styrke kroppen og mindske risikoen for skader.
Som en del af forløbet tilbydes du en opfølgende konsultation, hvor øvelserne kan justeres, og hvor der ved behov kan suppleres med behandling. En løbestilsanalyse varer cirka én time og tilpasses altid dit niveau og dine mål.
Ønsker du at bestille en løbestilsanalyse, kan du kontakte klinikken.
Du kan også med fordel læse mere om vores skotest og funktionsanalyse, som ofte indgår som et naturligt supplement.