099

Sådan foregår det

Spædbørn kan udvikle skæve kranier, fordi de får en favoritside at vende hovedet til. Får det lov at udvikle sig, kan kraniet blive meget skævt og det kan føre til forkortet halsmuskulatur samt låsninger i nakkehvirvlerne. Baghovedet kan også blive fladt, hvis spædbarnet hele tiden ligger med baghovedet det samme sted og på hårdt underlag.

Under behandlingen hos en fysioterapeut arbejdes der nænsomt med at udspænde den del af muskulaturen, som er blevet for stram. Endvidere arbejdes der med nænsom mobilisering af nakkens hvirvler, så bevægeligheden i nakken bliver fri.

Sådan virker det

Efter behandlingen vil du opleve at have et langt mere veltilpas og aktivt barn, som følge af at den alt for stramme muskulatur er blevet udspændt.

Fysioterapeuten kan anvise øvelser til fortsat at stimulere halsmuskulaturen. Derudover er det vigtigt konsekvent hele tiden at give al stimulering fra modsat side end dit barns favoritside, så dit barn tvinges til at kigge modsat. Også når du har barnet på armen.

Det anbefales også, at man varierer barnets sovestilling, lægger det på maven, når det er vågen og undgår skråstol/bærestol som opholdssted.

Mulige bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved behandling af børn med skævt hoved.

Særlige forholdsregler

Behandlingen skal varetages af en specialuddannet børnefysioterapeut.

Se fuld beskrivelse