Nyt ryghold op torsdag den 21/2-2019 kl. 9.00-10.00.

Ryggen er en vigtig del af vores krop og mange mennesker oplever af have ondt i ryggen. Det ønsker vi at afhjælpe gennem træning. Ryg- & stabilitetsholdet er derfor et hold for dig der har ondt i ryggen eller blot ønsker af forebygge dette.

Der vil på holdet være fokus på træning af hele ryggen, herunder lænd, bryst- og nakkeregionen.
Udover dette vil der også indgå træning og bevægelse af andre dele af kroppen ex. hofter, skulder og knæ.

Træningen varetages af fysioterapeut med erfaring indenfor træning og behandling af ryggen. Uanset dit fysiske niveau, er der plads til dig på holdet, hvor og træningen har fokus på ‘den gode holdning’, stabilitet og styrke af ryggen og mavens muskulatur.