Motorisk usikre børn

Oplever du, at dit barn er lidt klodset, usikker og ikke rigtig tør være med i fælles lege, kan dit barn have gavn af at deltage på et motorik træning.

Årsagerne til at nogle børn er motorisk dårlige er ofte, at en af deres tre vigtigste sanser ikke fungerer optimalt. Vi bruger alle vores sanser, når vi  bevæger os rundt. Bevægelse og sansning hænger sammen – man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser.

Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang. Sansemotorisk træning ligner meget leg. Det er sjovt men også af og til hårdt, fordi børnene bliver udfordret på områder, hvor de er svage.

Med denne form for træning kan dit barn blive mere selvstændigt og dygtig til motoriske færdigheder samt få mere mod, lyst og overskud til at kaste sig ud i nye lege med  kammeraterne.

Hvem er de motorisk usikre børn?

Når vi siger ”motorisk usikre børn” er det en meget stor og blandet buket af børn der er tale om.
De motorisk usikre børn kan have mange forskelligartede vanskeligheder og kombinationer af problemstillinger.

Der kan være tale om børn, der virker kluntede eller klodsede. Børn der er usikre og utrygge, når de færdes, og når de møder nye udfordringer. Børn der ikke har de samme motoriske færdigheder som jævnaldrende, f.eks. ikke kan cykle, slå kolbøtter, løbe stærkt, gribe og kaste bolde, være med på legepladsen og i skolegården. Det kan være børn, der har en akavet tilgang til daglige aktiviteter, så de har svært ved at blive selvhjulpne; de kan have svært ved at tegne og skrive, smøre brød, klare påklædning og andre hverdagsopgaver. Disse børn kan også have sproglige vanskeligheder, koncentrationsbesvær og svært ved at indgå i sociale sammenhænge.

Nogle af de motorisk usikre børn har opgivet at følge med deres jævnaldrende i motoriske aktiviteter, og det begrænser deres muligheder for at deltage i daglige gøremål og i sociale sammenhænge som leg og sport

At være motorisk usikker er ikke en diagnose, men et udtryk for en eller oftest flere forskellige vanskeligheder hos barnet. Barnet kan også have en diagnose, der giver motorisk usikkerhed.

Vi kan undersøge barnets motorik med observationer under leg og bevægelse og gennem standardiserede undersøgelser. Det afhænger af, om vi finder behov for at afdække noget specifikt om motorik, sansebearbejdning eller fysiske, kognitive og kropslige forhold.

Arbejdet med at undersøge og senere vælge, hvad der er vigtigst, er et puslespil, som vi lægger sammen med forældre og barnet. Så bliver indsatsen afpasset det enkelte barn og dets familie; vi vil ofte lave planer for at nå de ønskede mål og aftale, hvilke opgaver og metoder der skal trænes og arbejdes med.
Indsatsen kan således være helt forskellig fra barn til barn og kan variere i intensitet fra hyppig behandling til løbende vejledning med målsætnings- og indsatsperioder.

Generelt for disse børn er, at når de kommer i gang med målrettet træning, så bedres deres motoriske færdigheder forholdsvis hurtigt.